Kæbeproblematik

Kæbesmerter

Kæbeleddene består af kæbebenene, som danner led på begge sider ved bunden af kraniet lige foran ørerne. Kæbeleddet har en lille bruskskive, ledbånd og muskler på ydersiden og indersiden af munden som hjælper med at styre kæbens bevægelser ved spise, drikke, snakke samt under vejrtrækning.

 

Hvis vi bevæger kæben asymmetrisk pga. fejlstilling i kæbeleddet, en nakke/skulderproblematik eller pga. vævs- og muskelspændinger i kæben, kan dette være medvirkende til smerter og styringsbesvær. Andre årsager til kæbesmerter kan også være slidgigt, skade på kæbeleddets bruskskive, traumer til kæbeleddet efter uheld, og selvfølgelig skader på tænder og tandkød. Problemer med kæben eller kæbesmerter kan også skyldes stress og psykiske udfordringer, da man her ofte har en tendens til ubevidst at skære tænder eller bide hårdt sammen.

 

Symptomer:

  • Smerter i kæbeleddet ved at tygge
  • Trækkende smerter til ansigt, tinding og foran øret
  • Klik-/knaselyd ved kæbebevægelse
  • Synlig skævhed ved gabe-/kæbeåbning
  • Nedsat gabe-/kæbeåbning

 

OBS! Kæben er ofte en overset årsag til hovedpine, og vi har god erfaring med at behandle hovedpiner som udpringer fra overbelastet muskulatur i kæbe eller nakke.

 

Behandling af kæben

Nogle kæbesmerter kan aftage af sig selv over tid, andre har behov for behandling og øvelser. Behandling består typisk af afspænding af kæbemuskler på yder- og indersiden af munden, ledbehandling af kæbe og nakke/skulderregion samt hjemmeøvelser med fokus på afspænding og stabilisering af muskulaturen omkring kæben. Vi har god erfaring med kiropraktisk behandling for kæbesmerter og dårlig bevægelse af kæben, og vi ser tit en god effekt ved vores patienter. Behandling ved fysioterapeut eller med akupunktur kan også tit hjælpe ved kæbesmerter.

 

Læs mere om behandling ved kiropraktor

 

Læs mere om behandling ved fysioterapeut og akupunktør

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/symptomer-og-tegn/kaebe-og-ledsmerter/

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oere-naese-hals/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/temporomandibulaer-dysfunktion/

Vi anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af ​​vores ydelser. Ved at fortsætte på siden eller trykke ”OK!” accepterer du brugen af ​​cookies.