Fysiurgisk massage

Har der været fejlstillinger i rygsøjlen, kan der opstå vedvarende spænding i muskulaturen. Det vil derfor ofte være en fordel at supplere den kiropraktiske behandling med massage, afspænding og øvelser.

Vi har tilknyttet massører, som alle yder forebyggende behandling.

Massagen varer typisk 20 minutter.

Massage er kort sagt et perfekt supplement til kiropraktorens behandling .

Du kan finde vores massør på siden, der omtaler personalet.

En veludført professionel massage giver ikke kun fysisk og psykisk velvære. Den professionelle bearbejdning af muskler og stimulation af vævet er også med til at give større bevægelighed i kroppen og dens led.

En fysiurgisk massage kan kompensere for de skader og gener, som stillesiddende arbejde, stress og fysiske belastninger kan give. Alt i alt er det lig med velvære og livsenergi.

 

Selve behandlingen

Ved fysiurgisk massage bruger massøren forskellige massagetekniker til at gennemarbejde muskulaturen såvel på overfladen som i dybden samt blødgøre og strække senerne.

Behandlingen stimulerer kredsløbet til og fra musklerne og hjælper muskelfibrene tilbage i en optimal spændingsbalance.

Fysiurgisk massage anvendes, hvor der er stive og spændte muskler f.eks. ved lændeproblemer, nakkehold eller skuldersmerter m.m.

Forløbet starter med en samtale om, hvor du oplever smerten. Hvis der f.eks.  er smerter i lænderyg, nakke eller skuldre vil massagforløbet, øvelsesinstruktioner og vejledning fokusere på de smertefremkaldende områder.

Vi anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af ​​vores ydelser. Ved at fortsætte på siden eller trykke ”OK!” accepterer du brugen af ​​cookies.