Hvordan kan chokbølgebehandling hjælpe?
Behandlingen påvirker kroppens sener, ledkapsler, knogler og muskler så kraftigt, at stadiet på den kroniske skade bringes tilbage til den akutte fase. Herefter kan opheling begynde og anden terapeutisk behandling anbefales som supplement.
Chokbølgebehandling kan hjælpe på følgende skader og tilstande:
- Tennisalbue
- Golfalbue
- Musearm
- Smerter i skulder
- Smerter i fodsål
- Achillessene
- Løberknæ
- Springerknæ
- Andre muskel- og senelidelser
Fordelene ved chokbølgebehandling?
- Behandlingen kan erstatte konventionel behandling, der kan have flere bivirkninger.
- Behandlingstiden er meget kort
- Positiv effekt bør kunne ses efter 2-5 behandlinger.
- Behandlingen kan foretages ambulant uden medicinering (smertestillende medicin).
Vil skaden og smerterne komme igen?
Det afhænger helt af hvordan skaden opstod. Skyldes skaden uhensigtsmæssig brug af kroppen, kan skaden opstå igen, hvis overbelastningen ikke stoppes. Vi kan hjælpe dig med at besvare spørgsmålet så netop din individuelle situation belyses.
Er der bivirkninger ved chokbølgebehandling?
Chokbølgeterapi har begrænsede bivirkninger. Afhængig af behandlingsområde og din smertetærskel vil der kunne opstå ødem (væske i huden), hudirritation og smerte under behandlingen.
Man vil nogle gange opleve, at man får det værre i et par dage efter chokbølgebehandling, inden man begynder at få det bedre. Det anbefales derfor, at man ikke udsætter kroppen for unødige belastninger, og at der cirka går en uge mellem hver behandling, så kroppen får den nødvendige tid til at gennemløbe den akutte skadesfase.
Med hensyn til smerte, skal du huske på, at behandlingstiden er meget kort. Vi fortæller dig, hvis du af en eller anden årsag ikke bør modtage behandlingen på baggrund af din sygehistorie og den forudgående kliniske undersøgelse.
Hvad er et normalt behandlingsforløb med chokbølge?
Det afhænger helt af skadens art og omfang. Tag en snak med os, så kan vi bedst vurderer forløbet på baggrund af din situation. En behandling tager typisk 10-15 minutter, og et behandlingsforløb vil ofte bestå af flere behandlinger med en uge mellem hver behandling.
Gives der tilskud til behandlingen via sygesikringen?
Der gives ikke tilskud til denne behandlingsform, idet den ikke er omfattet af sygesikringsoverenskomsten. Der er dog eksempler på at private forsikringsordninger dækker udgifterne til behandling.
Apparatet og teknikken
Apparatet der bruges til chokbølge behandling i Kiropraktorhuset er produceret af Storz Medical AG.
Behandlingsformen udspringer af nyrestensknusere, som bruges til at behandle nyresten uden operation.
Teknologien er de seneste år blevet udviklet, så den også kan hjælpe patienter med kroniske skader i bevægeapparatet.
Chokbølger er det populære navn for den energi der dannes af apparaterne. Energien dannes ved at trykluft accelerer et ”projektil” som støder på en metalflade der er i kontakt med huden via gel. Projektilets bevægelsesenergi bliver omdannet til trykbølger når den rammer metalfladen, og overføres derefter til det beskadigede væv
Mere information om chokbølge-terapi