Piskesmæld
Piskesmæld er ikke en diagnose, men en skadesmekanisme. Det beskriver den bevægelse der opstår når hovedet og nakken pludseligt kastes kraftig bagud og derefter fremad. Dette svirp eller smæld kan give strækskader på ledbånd, sener og muskler i nakke og hals, og belaste led og bruskskiver i nakken. Indirekte eller direkte kan et piskesmæld også påvirke nervefibre, som kan være medvirkende til at give smerter.
Typiske piskesmældsskader opstår ved påkørsel bagfra eller siden, men lignende skader kan opstå ved styrt på cykel, ski, snowboard eller ved kontaktsport.
Størstedelen af patienter oplever heldigvis kun få eller forbigående gener, men udvikler man en piskesmældsskade er der forskellige faser afhængig af sværhedsgraden af ens symptomer. Læs mere om faserne her:
Klinisk ser vi piskesmæld som en forstrækning af muskler og væv, samt en forstuvning af nakkens led. Dog er det vigtigt at huske på at alle ulykker og piskesmældsskader er forskellige, og derfor kan symptomerne varierer meget fra patient til patient.
De mest almindelige symptomer er:
- Nakkesmerter (eventuelt med nogle dages forsinkelse)
- Stivhed og nedsat bevægelse
- Hovedpine og/eller kvalme
- Svimmelhed eller ’osteklokke’ fornemmelse
- Udstråling eller uro til armene
- (Muligt) koncentrationsbesvær og udtalt træthed
- Øresussen
- Synkesmerter
VIGTIGT!
Vær positiv! Ved begyndende gener, kan man have en tendens til at blive angst og frygte bevægelse og belastning, især fordi man lige har været udsat for et uheld. Dog skal du holde dig aktiv inden for smertegrænsen, bruge is i den akutte fase, og generelt undgå at bruge en halskrave.
Vi har god erfaring med behandling af piskesmæld og kombinerer typisk led- og muskelbehandling, rådgivning og øvelser. Afhængig af varigheden af dine smerter, kan der i nogle tilfælde være tale om længere behandlingsforløb.