Lændesmerter

Lændesmerter (hold i lænden, hold i ryggen, lumbago, hekseskud, diskus, facetlåsning)

Akutte lændesmerter er meget almindelige, men dækker samtidigt over en bred vifte af tilstande. I ca. 15% af tilfældene kan der findes en specifik årsag (diskusprolaps, gigtsygdom, brud eller knoglesygdom), mens ca. 85% ses som uspecifikke lændesmerter.

Årligt oplever ca. 800.000 danskere rygsmerter, og 15-45% af voksne vil årligt have smerter i lænden. Episoder kan der findes et andet udtryk? kan være; kortvarige og aftage efter få dage, udtalte overbelastninger som er behandlingskrævende over nogle uger, til kronisk langvarige og invaliderende problematikker, hvor formålet med behandling vil være at begrænse smerterne bedst muligt.  

Lændesmerter er noget af det vi ser mest af i klinikken. Størstedelen af lændemerterne har en god prognose og bedres inden for få uger. Behandling fokuserer på led- og muskelbelastninger, men kan også inkludere massagebehandling og øvelser. I enkelte tilfælde kan der være behov for røntgenbilleder, afhængig af symptomer og patientens historik. Vi har også mulighed for at henvise til MR-scanninger, men det er der sjældent behov for.

 

Symptomer på lændesmerter

De fleste nyopståede tilfælde af lændesmerter er ikke alvorlige. De kan opstå ved en hurtig bevægelse, et vrid eller et løft. Der kan ofte høres et knæk eller smæld, og et jag kan mærkes i lænden. Smerten kan mærkes stikkende og brændende, med stivhed og muskelspændinger. Nogle gange kan ryggen ses skæv** i spejlet (en aflastende stilling som kroppen tvinges ud i).

De hyppigste årsager er låsning af leddene, diskus irritation/hævelse eller overbelastning af musklerne, og ofte en kombination af alle tre. Periodisk kan der være ledsagende udstråling eller trækkende spændinger i baller og benene – her er der ofte tale om overbelastning af muskler og eventuelt tryk på iskiasnerven, dog skal man være opmærksom på at der ikke er tale om et nerverodstryk.

Nogle tilfælde af lændesmerter kan opstå gradvist, og tiltage, over flere måneder. Det mærkes ofte som en træthed og ømhed i ryggen, og skifter typisk fra ryg mod bækken til mellem skulderbladene. Her kan der være tale om en svag ryg, hvor muskulaturen lettere udtrættes og ryggen kan holde til mindre belastning.  

Andre årsager til rygsmerter kan være slidgigt, skævhed (skoliose), sammenfald, rygsøjlegigt.

 

Det kan du selv gøre

Bevæg dig! Hvis du har rygsmerter, er det vigtigt du holder dig aktiv og undgår at ligge i sengen (inaktivitet kan svække muskulatur og forsinke helingen). Kom tilbage på arbejde så hurtigt som muligt – selvom det gør ondt er det typisk bare et tegn på at den skadede del af ryggen arbejder. Inaktivitet frarådes kun i sjældne tilfælde – vi rådgiver dig.

 

Læs mere om behandling hos kiropraktor

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/ryg-nakke-og-bryst/laendesmerter-lave-rygsmerter/

Vi anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af vores ydelser. Ved at fortsætte på siden eller klikke ”OK!” accepterer du brugen af cookies.