Bækkenløsning og låsning
Bækkenproblemer opstår mere hyppigt hos kvinder end mænd. Næsten hver anden kvinde vil på et tidspunkt under graviditeten have bækkensmerter, men kun en lille del får bækkenløsning. Ved reel bækkenløsning er der tale om smerter i alle tre bækkenled. Under graviditet kan man også opleve smerter fra et af leddene i bækkenet. Det kan være lige så smertefuldt, men kaldes så bækkensmerter.
Symptomerne kan typisk være:
- Jagende smerter i lysken eller ved skambenet
- Smerter til lænden
- Strålende smerter og spændinger til forsiden eller bagsiden af låret
- Benene sover og der kan være en fornemmelse af at hofter/bækken eller ben giver efter
- Forstyrret nattesøvn
Forværres ved:
- Gang (typisk stiv og med korte skridt, vraltende)
- Op og ned af trapper
- Vende sig i sengen eller rejse sig fra en stol
Ved bækkenløsning eller mere almindelige bækkensmerter under graviditet, skal man være lidt forsigtig med for fysisk belastning, da smerterne kan udvikle sigt langsomt og tiltage. Er der tale om reel bækkenløsning, skru da ned for belastningen og lyt til din krop.
Det er forsat uvist, hvad den reelle årsag til bækkensmerter er, men en teori er at den ændrede kropsholdning og vægtøgning hos gravide kan belaste rygmuskulaturen. Samtidig udløses blødgørende graviditetshormoner, som kan medføre løshed i leddene omkring bækkenet, som muligvis også fører til smerter.
Anbefalinger i hverdagen ved bækkenløsning og betydelige bækkensmerter:
- Aflastning
- Jævn belastning på begge ben
- Knib i bækkenbund og forbered dig på bevægelser (hold benene samlet når du vender dig i sengen)
- Brug en rygsæk når du skal bære noget
- Akupunktur, vandgymnastik
Behandling vil være rettet mod symptomlindring ved led-, bløddelsbehandling og øvelser, og typisk over en længere periode.
http://www.kiropraktorguide.dk/artikler/bækken/baekkensmerter-baekkenloesning