Hoftesmerter og lyskesmerter

Hoftesmerte kan opstå af en lang række årsager: Enten lokalt i selve hoften eller problematikker i andre regioner som stråler til hoften. Hoftesmerter kan også give strålende smerter til andre områder, ofte i lyske eller ben.

 

Årsagerne til hoftesmerter er mange, og kan variere afhængig af det sted man mærker smerten. Patienter beskriver ofte smerterne som skarpe eller stikkende på for-/yderside af hoften, og smerter i låret som brændende eller sviende.

 

Hoftesmerter foran, som udløses gradvist eller spontant, kan skyldes slidgigt, bruskskade eller leddegigt, hvorimod belastning- eller sportsskader foran på hoften typisk skyldes irritation af slimsæk eller strækskader på muskulatur og sener. Hofte- lyskesmerter kan ofte skyldes smerter fra skambensledet, indeklemning / hoftedysplasi i hofteskålen eller brok.

 

Hoftesmerter på ydersiden, skyldes ofte irritation af slimsæk, overbelastet muskulatur fra balle og lår, eller mulig nerveafklemning.

 

Hoftesmerter på bagsiden skyldes ofte ledpåvirkning i lænden eller bækkenet, og er noget vi ser meget ofte i klinikken. Overbelastet ballemuskulatur og tryk på iskiasnerven er også en hyppig årsag til hoftesmerter bagtil.

 

I nogle tilfælde kan smerter på bagsiden af hoften eller i benet også skyldes en diskusprolaps i lænden, og her er det især vigtigt at få dette undersøgt og behandlet.

 

Da årsagerne er mange, kan undersøgelse og måden vi skal behandle dine smerte være forskellige. Typisk vil vi vurdere om det er en lokal eller mere udbredt problematik, da vi ofte ser at en ubalance eller dårlig funktion i flere område kan være årsagen til overbelastning eller tilbagevendende problemer. Hvis der er behov, kan vi også supplere undersøgelsen med et røntgenbillede af lænd, bækken eller hofte.

 

Behandling af hoftesmerter involverer typisk manuel- og bløddelsbehandling af led i lænd, bækken og hofte samt underben, øvelser og eventuelt akupunktur eller chokbølgebehandling.

 

Læs mere om behandling hos kiropraktor 

 

Læs mere om behandling hos fysioterapeut

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/symptomer-og-tegn/hofte-baekken-og-lyskesmerter/

Vi anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af ​​vores ydelser. Ved at fortsætte på siden eller trykke ”OK!” accepterer du brugen af ​​cookies.