Lændesmerter rammer mange og kan variere fra kortvarig ømhed til længerevarende gener.
Vi tilbyder en grundig undersøgelse, målrettet behandling og rådgivning, så du kan mindske smerterne og vende tilbage til en aktiv hverdag.
Smerter fra lænden ned i ballen eller benet bliver ofte kaldt iskias. De kan komme fra en irriteret nerve, men udstråling betyder ikke automatisk, at en nerve er klemt. Andre muskler og væv omkring balle, hofte og i ryggen kan også give smerter, som mærkes i benet. En målrettet undersøgelse hjælper med at skelne og vælge den rette hjælp. [1]
Hos Kiropraktorhuset i Silkeborg undersøger vi både ryggen og benets funktion. Du får en forklaring på fundene og en skræddersyet plan, som efter behov kombinerer vejledning, manuel behandling og øvelser.
Hos nogle trækker smerterne ned i ballen eller låret. Hos andre er der jag, svien, eller en elektrisk fornemmelse længere ned mod underben og fod. Bensmerterne kan fylde mere end rygsmerten, og der kan også være prikken, snurren eller ændret følesans. Andre beskriver det også som uro eller vokseværk i benene [1,2]
Ved undersøgelsen skelner vi især mellem smerter, der mærkes i benet uden tegn på et nerverodstryk, og gener, hvor en nerverod er påvirket. En diskusprolaps er én mulig forklaring på nervegener. Smerternes placering er dog ikke nok til at afgøre årsagen. [1]
Det vigtige for dig er at fortælle om både smerte og funktion: Kan du gå som normalt? Snubler du? Føles benet svagt, eller er det smerterne, der holder dig tilbage? De oplysninger hjælper os med at vurdere, hvad der kræver særlig opmærksomhed.
Kontakt læge med det samme ved ryg- eller bensmerter sammen med:
Vent ikke på, at alle tegn optræder. Kontakt egen læge straks i åbningstiden eller Lægevagten i Region Midtjylland på 70 11 31 31 uden for åbningstiden. Ring 112 ved en livstruende situation. [5]
Vi begynder med at tale om, hvornår generne startede, og hvad der påvirker dem. Fortæl, om siddestilling, gang, løft eller hoste ændrer symptomerne. Vi vil også vide, hvad du gerne vil tilbage til, og hvad der bekymrer dig mest.
Kiropraktoren undersøger ryggens bevægelighed og vurderer benets kraft, følesans og reflekser. Gang og bevægelser, som belaster nervevævet, kan også indgå. Fundene vurderes samlet; én enkelt test afgør ikke forklaringen. [1,2]
Andre sygdomme, feber, et nyligt traume og tidligere undersøgelser kan ændre vurderingen. Hvis der er tegn på, at problemet kræver anden udredning, hjælper vi dig videre. Ved almindelige rygrelaterede bensmerter kan undersøgelsen hos kiropraktoren være din første kontakt.
Du behøver normalt ikke en scanning, før du bliver undersøgt. MR bliver relevant, når der er en konkret mistanke, eller resultatet forventes at ændre forløbet. Det kan blandt andet være ved alvorlig nervepåvirkning eller vedvarende svære gener. Billedfund skal passe med symptomer og undersøgelse. [2,4].
Målet er at lindre smerter, gøre bevægelse lettere og hjælpe dig til at bruge ryg og ben mere i hverdagen. Manuel behandling kan omfatte bevægelser af relevante led og behandling af ømme muskler. Den tilpasses symptomerne og indgår sammen med vejledning og aktivitet.
Ved nyligt opstået nerverodspåvirkning kan ledmobiliserende behandling overvejes som en del af et samlet forløb. Hjælpen skal vurderes løbende, fordi effekten varierer. Manuel behandling skal ikke forstås som at skubbe en diskus på plads og erstatter ikke vurdering af nye eller tiltagende nerveudfald. [4]
Vi forklarer, hvorfor en bestemt behandling foreslås, og hvilke alternativer du har. Sig til, hvis du foretrækker en anden tilgang. Råd og tilpassede øvelser er en naturlig del af et kiropraktisk og tværfagligt forløb i klinikken.
Efter manuel behandling kan du blive forbigående øm. Fortæl os, hvordan du reagerer, især hvis bensmerterne bliver tydeligt værre. Vi bruger reaktionen til at tilpasse planen. Ny svaghed eller ændret blærefunktion skal vurderes straks som beskrevet ovenfor. [6]
Hvis problemstillingen skyldes et tryk på en nerve pga. en diskusprolaps i lænden, kan det være du er egnet til kom i prolapspakke forløb, hvori du modtager øget tilskud til behandling. Vil du høre mere herom, kan du kontakte klinikken på 86814010.
Når der ikke er faresignaler, er det som regel hensigtsmæssigt at holde sig i gang med passende pauser. Målet er at finde aktiviteter, du kan gennemføre, og derefter øge dem gradvist. Langvarigt sengeleje er sjældent en god løsning. [2,4]
Øvelser vælges efter undersøgelsen. Nogle har brug for enkle bevægelser, andre for mere gradvis træning af styrke og udholdenhed. Et kraftigt stræk ned i benet er ikke automatisk det rigtige, bare fordi smerterne bliver kaldt iskias.
Vi aftaler, hvordan du følger reaktionen under og efter øvelserne. En plan skal kunne justeres, hvis den ikke passer til din arbejdsdag, søvn eller aktuelle smerter. Du skal ikke presse dig gennem tydelig vedvarende forværring.
Har du brug for mere hjælp til træning eller tilbagevenden til sport, kan vi supplere med et koordineret forløb hos fysioterapeut. Ved nervepåvirkning skal opfølgningen samtidig holde øje med benets funktion. Det er en fælles plan med et tydeligt mål, der giver sammenhæng i forløbet.
Begynd med små ændringer, som giver mening for dig. Korte bevægelsesperioder kan være lettere at håndtere end én lang aktivitet. Skift gerne mellem opgaver og stillinger i stedet for at lede efter én perfekt måde at sidde på.
På arbejde kan midlertidige ændringer i løft, siddetid eller opgaver være nyttige. Vi kan tale om konkrete muligheder ud fra det, dit job kræver. Har du brug for hjælp til smertestillende medicin, bør valget afklares med læge eller apotek ud fra øvrig sygdom og medicin.
Bedring er både mindre smerte og bedre funktion. Kan du gå længere, sove mere sammenhængende eller klare flere daglige opgaver? De mål gør det lettere at se udviklingen, også når symptomerne svinger.
Ved nervepåvirkning følger vi også kraft og følesans. Færre smerter er ikke et tilstrækkeligt tegn på bedring, hvis benet samtidig bliver svagere. [1,2]
Mange får det bedre uden operation, men forløbet kan tage tid. Hvis fremgangen udebliver, ændrer vi planen og vurderer behovet for yderligere udredning. Operation kan blive relevant ved alvorlige udfald eller vedvarende betydelige gener; det er ikke en automatisk følge af udstråling i benet. [2,3]
Se hovedsiden om lændesmerter for det brede overblik eller læs om diskusprolaps i lænden, hvis det er den forklaring, du har fået.
Ønsker du en undersøgelse, kan du ringe på 86 81 40 10. Se også praktisk information om tidsbestilling. Vi ligger på Torvet 10D, 8600 Silkeborg. Oplys ved kontakten, hvis kraft eller følesans har ændret sig.
Ja. Bensmerter kan være det mest fremtrædende ved en påvirket nerverod. Undersøgelsen skal afklare, om forklaringen findes i ryggen eller et andet sted. [2]
Nej. Udbredelsen kan være et fingerpeg, men er ikke en sikker test. Den skal vurderes sammen med øvrige symptomer og fund. [1]
Nej. Iskias bruges om smerter ned i benet, mens diskusprolaps beskriver en forandring i en af ryggens bruskskiver. En prolaps kan give nervegener, men ordet iskias fortæller ikke alene, hvad årsagen er. [1,2]
Ikke altid. Det afhænger af dine opgaver, symptomer og benets funktion. En gradvis tilbagevenden med tilpassede opgaver kan være en mulighed, som vi drøfter med dig. [4]
Stop den provokerende øvelse, og få planen tilpasset, hvis forværringen er tydelig eller varer ved. Ved ny svaghed eller akutte ændringer følger du sikkerhedsvejledningen øverst.
